STANDBY.DK Nyt om rejser
Af Ejvind Olesen
Moderne kommunikationsmidler som mobiltelefon og internet betyder, at uregelmæssigheder i flytrafikken lynhurtigt kommer til offentlighedens kendskab og let overdramatiseres. Derfor er rettidig omhu nødvendig fra pressens side. Intet er lettere end at skræmme såvel pårørende som kommende flypassagerer.
I den forløbne uge var det det ellers succesrige charterselskab JetTime, der kom i søgelyset på grund af uheld under en start i Billund med et eksploderet dæk. Flyet kunne reelt uden problemer være fortsat til Azorerne og der vente på både reservedele og reparation.
Nu valgte man i stedet at smide brændstof og gå tilbage til Billund, og lande uden problemer. I en såkaldt sikkerhedslanding, som for udenforstående kan virke dramatisk- med hjælpemateriale klar på landjorden.
Igen startede debatten om, hvornår det er en sikkerhedslanding, og hvornår det er en nødlanding. Det kan man ikke slå op i en ordbog og finde svaret på.
Der finder en del sikkerhedslandinger sted hvert år, også i Danmark. Uden at der er fare på færde. Ofte er det en lampe i cockpittet, som ikke lyser, men virker alligevel. Det kan også være røg fra aircondition eller kaffemaskinen. Hvis piloterne er i tvivl vælger de at lande ”for en sikkerheds skyld”.
Groft sagt skal der være virkelig fare på færde, før der er tale om en nødlanding. Da Stefan Rasmussen landede med sit SAS fly på en frosthård mark ved landsbyen Gottröra nord for Arlanda i Stockholm 27. dec. 1991 var der bestemt tale om en nødlanding.
Da den amerikanske kaptajn landede sit passagerfly på Hudson-floden i stedet for i lufthavnen i New York, var der heller ingen tvivl om det var en nødlanding. I begge tilfælde var der overhængende fare for personskader.
Til gengæld var vi i pressen i flere situationer med Q 400 i SAS – tre stk. – i tvivl om den rigtige benævnelse af uheldet. Ved første tilfælde i Aalborg kunne det nok gå an at kalde det en sikkerhedslanding, men det blev sværere og sværere efterhånden som det ene landingsstel efter det andet brød sammen. Heldigvis skete der ikke noget, andet end materiel skade, men det var tæt på.
Ofte vil der være uenighed mellem flyselskab og presse om dramatikken i uheldet. Det er også et spørgsmål om læsere og lyttere forstår at skelne mellem de to så afgørende betegnelser. Mange journalister gør det i hvert fald ikke.
Men vi i pressen – og flyselskaberne – må sammen finde det rigtige udtryk hver gang. ”Lige-ved-ulykkerne” på land og i luften hører vi heldigvis ikke altid om.
Det er slemt nok den dag det virkeligt er alvor. Det har jeg desværre oplevet et par gange. Sterling Airways forlis ved Dubai og den danske Caravelles nedbrud i Teheran Lufthavn.
I første tilfælde, hvor alle om bord omkom. I det andet, som også ramte Sterling, var der både omkomne og mange sårede.
Lad os prøve at give et billede af virkeligheden uden dramatik. Det kan hurtigt nok blive alvor.
