SAS-ledelsen forventes at ville fyre op til 15 procent af SAS-piloterne. Det svarer til omkring 300 job.
SAS’s informationschef Bertil Ternert bekræfter overfor den svenske avis Dagen Industri, at der er for mange piloter i SAS i Danmark og Sverige samt i det norske SAS Braathens, og at det diskuteres, hvordan det skal løses.
Piloternes formand Mogens Holgaard bekræfter ifølge Børsen overfor nyhedsbureauet Direkt, at der er forhandlinger i gang med ledelsen, men at det først besluttes i det nye år, hvor mange piloter, der må forlade SAS.