- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Sterling – ikke Maersk

A.P. Møller-ånden har forladt flyselskabet

Sterlings islandske bestyrelsesformand slår nu fast, at de tidligere Maersk Air-medarbejdere må indstille sig på, at A.P. Møller-ånden har forladt flyselskabet. Han siger, at det er Sterlings kultur, som lever videre, og hvis medarbejderne vil have Maersk-kultur, må de søge arbejde hos A.P. Møller. Samtidig kritiserer Sterlings kommunikationsdirektør Niels Brix kraftigt Maersk Airs kabineforenings advokat Kirsten Maxen og siger at hun er på juridisk glatis. Det handler ikke om foreningsfrihed for medlemmerne, men derimod om at skabe en konkurrencedygtig virksomhed, hvos alle trækker i samme retning. Også blandt piloterne er der strid, idet de gamle og nye piloter ikke kan blive enige. Et nyt mæglingsmøde finder sted i morgen.

For næsten to år siden lagde SAS i Norge det norske SAS og flyselskabet Braathen sammen. Denne sammenlægning er endnu ikke afsluttet, idet de juridiske diskussioner nu skal for Højesteret, og til daglig sættes Braathen og SAS piloter ikke i samme cockpit. (Børsen 20.12.05)

Skrevet af