- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Europæiske evakuerer sine kunder i Mexico

Efter Udenrigsministeriet gav det røde kort til Mexico hjælper Europæiske Rejseforsikring med øjeblikkelig virkning de ca. 200 rejsende forsikret hos selskabet ud af Mexico pga. faren for svineinfluenza.

Europæiske sætter evakueringen i gang for at komme en forværring af situationen i Mexico i forkøbet og sikre, at alle forsikrede rejsende kan forlade landet, før måske yderligere sikkerhedsforanstaltninger umuliggør udrejse.



”Vores risikokonsulenter og vores læger følger situationen i Mexico meget nøje, og bl.a. på baggrund af deres vurderinger hjælpe vi nu alle vores forsikrede ud. Vi har et ansvar for vores kunder, og vil i den nuværende situation ikke løbe nogen risiko på deres vegne,” siger underdirektør i Europæiske, Jakob S. Bender, i en pressemeddelelse.



”Vi samarbejder med Udenrigsministeriet og den danske ambassade og trækker på erfaringerne fra bl.a. tsunami-katastrofen. Europæiske tilbyder kunderne at komme hjem til Danmark eller alternativt at blive evakueret til en anden destination,” siger Jakob S. Bender til jp.dk

Skrevet af