- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Anklager: SAS misbrugte følsomme oplysninger om konkurrent

SAS' norske flyselskab, SAS Braathens, har misbrugt følsomme forretningsoplysninger om konkurrenten Norwegian. Det fastslog den norske statsadvokat, da man mandag tog hul på en to uger lang retssag i Aker og Bærum Tingrett.

Retssagen skal afklare, om SAS bevidst udnyttede, at flere af selskabets ansatte gennem tre år ved en fejl havde adgang til oplysninger om konkurrenten Norwegian via bookingsystemet Amadeus, skriver det norske nyhedsbureau NTB ifølge Ritzau.



– SAS Braathens har aktivt benyttet forretningshemmeligheder, som de på ulovlig vis har fået om konkurrenten Norwegian, fastslog førstestatsadvokat Elisabeth Roscher fra det norske bagmandspoliti, Økokrim, i retten.



SAS anklages desuden for at have modtaget og brugt fortrolige oplysninger om Norwegian, som en salgschef i SAS Braathens fik fra en ansat i rejsebureauet BTI Nordic


Skrevet af