- STANDBY.DK - https://standby.dk -

DAT dropper Sverige

Danish Air Transport, DAT, har med virkning fra den kommende sommer opsagt sin kun to måneder gamle aftale om at beflyve en række nordsvenske byer fra Stockholm. Hovedårsagen er officielt en vigende markedsudvikling – men reelt, skriver flygtorget.se, at DAT’s flytype, ATR 42, ikke har den nødvendige bagagekapacitet. DAT begyndte i oktober at flyve fra ...

Danish Air Transport, DAT, har med virkning fra den kommende sommer opsagt sin kun to måneder gamle aftale om at beflyve en række nordsvenske byer fra Stockholm. Hovedårsagen er officielt en vigende markedsudvikling – men reelt, skriver flygtorget.se, at DAT’s flytype, ATR 42, ikke har den nødvendige bagagekapacitet.



DAT begyndte i oktober at flyve fra Stockholm til Arvidsjaur, Gällivare, Hemavan, Lycksele, Storuman og Vilhelmina.




DAT har også større fly af typen ATR 72, men de er for omkostningstunge at bruge på ruterne hele året.



”Det vigende marked, hvor både passagertallet og gennemsnitsindtægterne afviger fra de prognoser, vi blev præsenteret for, er den primære årsag til at vi har opsagt aftalen,” siger Jesper Rungholm, adm. direktør for Danish Air Transport.




Samtidig har DAT haft problemer med at få internetbookinger til at funke, hvilket også menes at have kostet passagerer.

Skrevet af