Ifølge Star Tour Danmark har efterspørgslen på rejser til Thailand, specielt Phuket, aldrig været større. Trods flodbølgekatastrofen indtager Phuket en klar 1. plads på listen over foretrukne oversøiske feriedestinationer.
Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour, forventer, at Thailand vil modtage op mod 70.000 danskere i løbet af vinteren, en stigning i nærheden af 10 %.
”Denne vinter er simpelthen udsolgt til Thailand, og derfor har vi indsat et ekstra fly fra København til Phuket fra midten af december og sæsonen ud. Dermed
øger vi vores pladser med 50 % af udgangspunktet – det er helt nødvendigt for at følge med,” siger Stig Elling.