- STANDBY.DK - https://standby.dk -

BTI opgiver samarbejde med SAS

Erhvervsrejsebureauet BTI Nordic opgiver at få SAS’ billetkontor i Københavns Lufthavn til at udlevere billetter - og entrerer i stedet med lufthavnen.

BTI Nordic lukkede med udgangen af februar sit servicekontor i København Lufthavn. I stedet kom et samarbejde med SAS om udlevering af billetter i lufthavnen. Men det har ikke været nogen optimal løsning, oplyser BTI.



”Desværre var der i flere tilfælde i marts ventetid hos SAS Tickets, hvor samme medarbejder håndterer alt fra ombooking, omskrivning af flybilletter til udlevering af billetter for BTI Nordic. Af denne årsag har vi afbrudt samarbejdet og i stedet fundet ny samarbejdspartner fra 1. april i form af Københavns Lufthavn,” oplyser BTI Nordics Regional Manager, Operations, Jan Andersson, i et nyhedsbrev.



Når elektronisk billet ikke kan anvendes, sørger BTI fra 1. april for at papirbilletter er klar til udlevering ved Informationsskranken i Terminal 3.



Samme løsning har konkurrenterne fra American Express også valgt. Amex lukkede med udgangen af januar også sit kontor i Københavns Lufthavn – og bruger også Informationsskranken i Terminal 3 som billetudleverer.

Skrevet af