- STANDBY.DK - https://standby.dk -

10 charterfly om ugen fra Aalborg til sommer

Aldrig før har nordjyderne haft så mange muligheder for at rejse på charterferie som den kommende sommersæson. Ni charteroperatører sender i alt 10 charterfly af sted fra Aalborg Lufthavn hver uge til seks rejsemål.

Det fremgår af lufthavnens nye Ferieguide 2005. Årets nyhed, Cypern, letter 12. februar med afgang hver lørdag frem til 5. november.

Det er Århus Charter, der tilbyder Cypern fra Aalborg. Selskabet flyver i år med SAS til Cypern og den lille græske ø Zakynthos. SAS, der for første gang flyver charter fra Aalborg, skal også flyve Star Tours gæster til Kreta og Apollos til Bulgarien.



Til Bulgarien er der fire fly om ugen i størstedelen af sommersæsonen. Star Tour, Bravo Tours, Balkan Holidays og Apollo har alle Bulgarien og Sortehavet på programmet fra Aalborg.



Både Apollo og Tyrkiet Eksperten er nye rejsearrangør fra Aalborg Lufthavn.



I forvejen har MyTravel-selskaberne Tjæreborg, Spies og Ving både Tyrkiet og Mallorca på programmet fra Aalborg.



Den gratis ferieguide fås bl.a. i Aalborg Lufthavn, på NT’s busterminaler, biblioteker samt nordjyske turistkontorer. En elektronisk udgave kan ses på lufthavnens hjemmeside, her kan den trykte udgave også bestilles.



Sidste år havde Aalborg Lufthavn 73.000 charterpassagerer, et hop på 23% – og der er udsigt til en yderligere stigning i år.



Det er i øvrigt gratis at parkere i den nordjyske lufthavn.

Skrevet af