- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Færøsk rederi til Skotland

Smyril Lines sejlplan for 2007 inkluderer som noget nyt nordskotske Scrabster. Rederiet beholder også Shetlands Øerne, som ellers var på vippen…

Smyril Lines herlige cruisefærge, Norröna, sejler også i 2007 fra Hanstholm hver lørdag til Tórshavn, Island, Bergen og, nyheden, Scrabster i Skotland – samt Lerwick på Shetlands Øerne, oplyser det færøske rederi.



Smyril ville ellers gerne droppe Shetland, som det taber penge på – men Shetland er medinvestor i Smyril og truede med bål og brand, hvis rederiet droppede Shetland.



Til oktober søsætter Smyril sit nye katalog for 2007. Island og Færøerne er de vigtigste destinationer og i 2007 udvides udvalget. Således er efterspørgslen efter kør-selv-ferie på Island og Nordatlanten stigende – og Smyril øger produkterne.



Som noget nyt har Smyril én uges rejser til Shetland i sommerperioden. Det giver fem dage til de hyggelige øer og to dage med afslapning på cruisefærgen.

Skrevet af