EU og USA ser ud til at have lavet en slags aftale, men der er afhængig af de europæiske landes tilsagn, og den kommer ikke.
De foreløbige forhandlinger om en Open Sky aftale mellem USA og EU sluttede i går med noget, der kunne ligne en aftale, men som ikke er det. Yderlige forhandlinger er udsat til foråret.
Rammeaftalen forudsætter som hidtil, at andre end American Airlines og United Airlines samt British Airways og Virgin Atlantic må flyve til og fra Heathrow Lufthavn i London, og den vil briterne ikke give. I hvert fald ikke, hvis de ikke kan få lov at flyve indenrigs i USA, og den tilladelse vil amerikanerne ikke give. I forvejen lider de amerikanske selskaber voldsomt, og fire store er i betalingsstandsning.
Kattelemmen skulle være, at Bush-administrationen – måske – vil give lov til bestemmende investering i amerikanske selskaber. Over de 25 procent som i dag er tilladt. Men der er en række forbehold. Det skal være en amerikaner, der bliver adm. direktør. Og det skal være amerikanske statsborgere i selskaber, som har ansvaret for sikkerhed for flyselskabet og garantien for at fly kan bruges i en krigssituation. Endelig skal chefen i flyselskabets kontrol for operation være fra en nation, som har godkendt en Open Sky aftale med USA.
Samtidig kræver de europæiske selskaber, at konkurrencen skal være virkelig åben og for eksempel ikke tillade, at et amerikanske selskab i betalingsstandsning kan flyve på europæiske lufthavne. Et krav EU er nødt til at stå fast på, ellers bliver hård kontrol med statslige investeringer i EU- landes egne flyselskaber meningsløs.
Alt i alt synes Open Skies fortsat at have lange udsigter.
Ejv.