- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Drengene bedst i årsquiz

Take Off’s årsquiz i januar-udgaven udfordrede atter læserne til at tænke tanker om det kommende år i rejsebranchen. Nu er vinderne fundet.

Med 14 rigtige svar på de 20 spørgsmål snuppede Kuonis Peter Jørgensen førstepladsen i år foran Steffen Fischer fra FDM Travel, som scorede 12 rigtige.



Hilton Copenhagen Airport var igen sponsor for førstepræmien: et weekendophold på det 5-stjernede hotel. Andenpræmien – en magnumflaske champagne fra Nicolas Feuilatte doneret af vinfirmaet Kjær & Sommerfeldt.



I januar-udgaven er Take Off klar med en ny årsquiz. Forslag til spørgsmål modtages med tak og bedes inden jul e-mailet til: red@takeoff.nu



De 20 spørgsmål fra årsquizzen i januar i år var (svaret står med stort i parentes):



1) Meddeler Air Canada, Emirates, Malaysia Airlines eller South African Airways i år, at de vil åbne på Københavns Lufthavn? (NEJ)



2) Har Sterling samme islandske ejer (Northern Travel Holding)? (NEJ, konkurs i oktober 2008.)



3) Kommer der flere kvinder end mænd som gæster i Take Off-Stolen? (NEJ, tre kvinder og ni mænd)



4) Åbner DSB Rejsebureau, FDM travel eller VIA Travel nye rejsebureauer i Danmark? (JA, DSB)



5) Skifter Danish Business Travel Association, Danmarks Rejsebureau Forening eller Vejle Rejser navn i år? (NEJ)



6) Begynder Bella Center i år at bygge sit længe bebudede hotel? (JA, grundstensnedlæggelsen var i september)



7) Engelske First Choice ejer i dag MyPlanet og Hannibal & Marco Polo. Køber First Choice endnu et dansk rejsebureau i år? (NEJ)



8) Har disse samme adm. direktør 30. november: CWT, Leif Rasmussen, Vejle Rejser, Ole Svendsen eller Star Tour, Birthe Madsen? (NEJ, CWT erstattede Leif Rasmussen med Sophie Hulgard)



9) Ændres rejsebureauernes månedlige BSP-afregninger til hver anden uge? (NEJ, først fra 1. januar 2009)



10) Skifter enten Albatros Travel, Nyhavn Rejser eller Profil Rejser ejer i år? (NEJ)



11) Bliver en af de danske hotelkæder Arp-Hansen, Cab-Inn eller Guldsmeden solgt i år? (NEJ)



12) Begynder Billetkontoret i år at sælge rejser direkte til forbrugerne? (NEJ)



13) Opdeles kategorien med biludlejning ved Danish Travel Awards til to priser? Én for udgående salg og én for incoming? (NEJ)



14) Får det danske GSA-bureau Atlantic Link mindst endnu en amerikansk delstat som kunde i år? (NEJ; De amerikanske Jomfruøer blev ny kunde, men øerne er ikke en af USA’s delstater)



15) Begynder Air France, British Airways, Icelandair eller SAS i år at flyve egne udenrigsruter fra Billund Lufthavn? (NEJ)



16) Bliver MyTravel Airways, SAS og Sterling de tre højest placerede charterselskaber ved årets Danish Travel Awards? (NEJ, de tre højest placerede blev: SAS Danmark fulgt af Thomas Cook Airlines (MyTravel Airways) og TuiFly Nordic)



17) Bliver strukturen for Livgardens musikkorps omlagt, så musikkorpset går gennem København til glæde for turisterne frem for, hvor monarken befinder sig? (NEJ)



18) Kommer der i år et selvstændigt ankenævn, som kun skal behandle klager over flyselskaberne? (NEJ)



19) Bliver det i år, at Skyteam Danmark inviterer rejsebranchen til fest? (NEJ)



20) Arrangerer Take Off i år sommerfest for læserne? (NEJ!)





HB

Skrevet af