Nu forventes der op mod 300 anløb af krydstogtskibe denne sommer.
Københavns Havn har i år udsigt til rekord i antallet af krydstogtskibe. Således ventes nu 300 skibe med i alt 280.000 gæster at finde vej til København – det er en opdatering af det hidtil oplyste tal på cirka 275 skibe, og svarer til en stigning på 75% i forhold til 1996.
Det er desuden lykkedes København at blive såkaldt turnaround-destination for 90 krydstogtskibe. Det betyder, at krydstogtpassagererne enten flyver ind eller ud af København for at stige på eller forlade deres skib.
Også Rønne melder om en god krydstogtsæson med 50 skibe, mens Helsingør får besøg af 10 og Skagen af 9. Esbjerg, Århus og Aalborg er også ved at udvikle sig til populære krydstogtdestinationer, skriver Ekstra Bladet.