- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Armani går ind i hotelbranchen

Modehuset Armani SpA er gået sammen med et arabisk udviklingsselskab om at opføre 15 hoteller verden over.

Det arabiske udviklingsselskab Emaar Properties har indgået en aftale med modehuset Giogio Armani SpA i forbindelse med opførelsen af 15 nye hoteller over hele verden. De 15 hoteller, som bl.a. kommer til at ligge i Milano, Shanghai og Miami, vil koste 100 mio. dollar (ca. 590 mio. kr.)pr. styk.
Med samarbejdsaftalen går Armani ind på et helt nyt forretningsområde. Modehuset skal bl.a. designe en helt ny linie til hotellernes møbler, men får også del i omsætningen fra den fælles hotelforretning.
Det første hotel opføres i Dubai på en 40.000 kvadratmeter stor byggegrund. Hotellet, som får 250 suiter, forventes klar til åbning i 2007.
Det er ikke første gang, at et modehus går ind i hotelbranchen. Gianni Versace SpA åbnede i 2000 et hotel i Australien i samarbejde med det lokale Sunland Group Ltd. I modsætning til Armani har Versace-huset dog ikke nogen ejerandel i projektet.
(Børsen, 23/5)

Skrevet af