Kontakt eller isolation
Rejs med god samvittighed til Burma. Take Offs kommentator Karsten Madsen afviser, at rejsebranchen skal tage politiske hensyn i valg af rejsemål.
Svenske Solresor har nu lanceret charterrejser til Tibet, der er besat af Kina, der har myrdet og undertrykt tibetanere, der har modsat sig den maoistiske lærdom. Dahlai Lama er flygtet for at undgå en skæbne i genopdragelseslejre og rejser verden rundt for at søge opbakning til at kunne vende tilbage til sit land.
Ja, der kan ikke være tvivl om, at Kina har mange lig – bogstavelig talt – i lasten helt fra revolution og borgerkrig til begivenhederne på den Himmelske Freds Plads i juni 1989 og frem i nutiden til undertrykkelse af politiske modstandere, hvis brutalitet ikke har noget at lade andre diktaturer høre.
Og så er spørgsmålet: Skal turister holde sig væk fra Tibet? Skal rejsearrangørerne holde sig til politisk korrekte rejsemål.
Tilbage i 70`erne tabte den senere myrdede svenske Statsminister og socialdemokrat et valg. Ikke fordi han kaldte Francos diktatur ”de satans mordere” og anbefalede svenskerne at finde andre rejsemål.
Men fordi den svenske LO-formand midt i valgkampen lod sig fotografere foran et luksushotel med en sjus i hånden på den spanske ferieø Gran Canaria.
Folk blev ikke forarget over Palmes budskab. Svenskerne kunne ikke lide Franco. Og det var der bestemt heller ingen grund til. Men vælgerne blev forarget over dobbeltmoralen i arbejderbevægelsen, hvor den ene toppolitiker gjorde det modsatte af det, den anden anbefalede.
Men i virkeligheden havde LO-formanden mere ret end Palme. For hans bandbulle påvirkede ikke beslutninger i Spanien. Det skabte ingen kontakt til spanierne. Det gjorde feriegæsterne derimod. Men det turde en svensker ikke engang hviske dengang.
Den kontakt mange spaniere, grækere, portugisere og alle østlandenes befolkninger havde med vestlige turister var langt farligere for de daværende diktaturregimer end nok så højprofilerede restriktioner.
Derfor er det ud fra et ønske om at fremme demokrati og humanisme også vigtigt at opretholde rejsetilbud – i Tibet, Burma, afrikanske republikker med blakket ry og f.eks. i Kina, som trods en stadig mere liberal økonomi stadig er partimæssig enevælde præget af undertrykkelse og forfølgelse af anderledes tænkende.
Regeringer i de udemokratiske lande er mere bange for den kontakt, der kommer ud af turismen, end for konsekvensen af at blive lagt på is af vestlige turister.
Og restriktioner sparker altid nedad. Da FN skabte embargo omkring Irak, fik Saddam Hussein og den irakiske elite både spændende mad og uovertruffen behandling på sygehuse. Det var almindelige irakere, der led.
Det ville have været en langt større trussel mod Saddam, hvis Bagdad var blevet invaderet af millionvis af turister, der skabte venskaber, kontakter og handlede i boder og butikker – og gav mulighed for at med egne øjne se og snakke om forskellen på frihed, uddannelsesniveau og levestandard mellem f.eks. vestlige demokratier og Saddams brutale diktatur.
Derfor: rejs med god samvittighed til Tibet og nyd denne fantastiske plet på jorden. Den kinesiske besættelsesmagt er sikkert mere bange for skandinaver, der vil opleve og snakke med lokalbefolkningen, end hvis vi vælger at boykotte i misforstået solidaritet med en undertrykt befolkning, der i virkeligheden har brug for vores besøg