- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Sun-Air til Zürich og Prag – Cimber Air lukker Milano

Sun-Air vil åbne ruter fra Billund til Zürich og Prag, samt måske fra Århus til Bruxelles. Cimber Air lukker mellem Billund og Milano med udgangen af denne måned.

Til april får Sun-Air to nye ruter fra Billund, til Helsingfors og Birmingham – meddelte selskabet forleden. Når de to nye ruter er på vingerne, er næste prioritet direkte ruter fra Billund til Prag og Zürich.



Hvornår Sun-Air kan åbne Prag og Zürich samt antallet af frekvenser, har selskabets underdirektør, Kristian Tvergaard, ikke noget bud på. Til Take Off siger han: ”Det er de to destinationer, vi kigger mest på; bl.a. er Lego interesseret,” siger Kristian Tvergaard som tilføjer, at en anden potentiel Sun-Air rute er Århus-Bruxelles.



Swiss har længe ønsket en direkte forbindelse fra Billund til sin hovedlufthavn, Zürich. Men fordi Swiss og British Airways ikke er perlevenner efter Swiss i fjor takkede nej til BA’s betingelser for optagelse i Oneworld-alliancen, kan Swiss næppe få codeshare med Sun-Air på den nye rute; Sun-Air har nemlig franchise-aftale med British Airways.



CIMBER AIR LUKKER BILLUND-MILANO

Manglende efterspørgsel får fra udgangen af denne måned Cimber Air til at indstille Billund – Milano. Ruten har haft én daglig returflyvning med selskabets Canadair-jetfly med plads til 50 passagerer.



Flyet vil blive anvendt til at forbedre fartplanen på de øvrige Billund-ruter og deres videreforbindelse til Aalborg, oplyser Cimber Air.

Skrevet af