- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Lufthavnsbyggeri i strid med loven

Udvidelsen af Aalborg Lufthavn har rejsegilde onsdag, men nu på usikker grund pga. udbudsregler-ne

Kontrakten mellem Aalborg Lufthavn og entreprenørfirmaet TL Byg A/S i Aalborg er annulleret af Klagenævn for Udbud under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Nævnet har afgjort, at Aalborg Lufthavn ikke overholdt udbudsreglerne, da man i 2006 indgik kontrakt med TL Byg om arbejdet med at udvide lufthavnen. Det er et projekt til omkring 55 mio. kr., som forlænger terminalbygningen med 2.500 kvadratmeter.

Klagenævn for Udbud har truffet sin afgørelse, efter at en vraget entreprenør, MT Højgaard, har klaget. Konklusionen hos nævnet er, at Aalborg Lufthavn i fem forhold har handlet i strid med ligebehandlingsprincipperne i EU-bestemmelserne, der skal sikre en fair behandling af alle virksomheder, som giver tilbud ved store offentlige byggeopgaver.

Klagenævnet har givet MT Højgaard ret i, at selskabet ikke har fået en fair behandling. Ud over at annullere kontrakten mellem lufthavnen og TL Byg har nævnet afgjort, at Aalborg Lufthavn skal betale 100.000 kroner i sagsomkostninger til MT Højgaard.

Klagenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene, men de kan ikke indbringes for andre administrative myndigheder.

Skrevet af