- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Højt julehumør i Albatros Travel

Medarbejderne får igen en flot julegave som belønning for et succesrigt regnskabsår.

Også i år er der højt julehumør i Albatros Travel, hvor medarbejderne kan se frem til en velfortjent bonus efter endnu et succesrigt regnskabsår.



Hvor stor den bliver, kan eller vil administrerende direktør Søren Rasmussen ikke udtale sig om. Ud over at den bliver “ganske betragtelig”. Det endelige regnskab foreligger først, når regnskabet engang i foråret er godkendt af bestyrelsen, men et a conto beløb til julegaver er udbetalt.

Sidste år fik hver af Albatros Travels medarbejdere en julegave på 69.000 kr. Og Take Off gætter på, at den ikke bliver mindre flot i år.



“Jeg kalder det resultatløn”, siger Søren Rasmusen. “Når medarbejderne i dårlige tider skal leve med risikoen for fyringer og lønnedgang, er det kun rimeligt, at de også får en del af kagen, når det går den anden vej”.



Bonus-systemet går ud på, at medarbejderne får en lønforhøjelse med tilbagevirkende kraft hver gang, Albatros’ fortjeneste overskrider en vis grænse.

Fred

Skrevet af