- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Fortsat flere passagerer i Københavns Lufthavn

Selvom antallet af transferpassagerer fortsætter med at falde, stiger passagertallet i Nordens største lufthavn.

Det samlede antal flypassagerer i Københavns Lufthavn steg i august over 109.000 sammenlignet med august sidste år – en fremgang på 6,3%, oplyser lufthavnen.



Antallet af lokalt afgående passagerer steg med over 53.000, et plus på 9,5%. Til gengæld faldt antallet af transfer/transit passagerer atter. Der var ca. 13.000 færre af disse, et fald på 4%, sammenlignet med sidste år.



Antallet af internationale rutepassagerer med over 89.000 (+6,2%), mens antallet af internationale charterrejsende steg med næsten 19.000 (+12,4%).



Således er det totale antal internationale flypassagerer forøget med 108.604 passagerer (+6,8%), oplyser Københavns Lufthavn.



Der var beskedne 816 flere indenrigspassagerer i august – en fremgang på 0,6% i forhold til samme måned i 2004.

Skrevet af