Her fredag morgen letter et Sterling-fly fra København mod Malaga. I lasten er bl.a. 100 jyske juletræer til skandinaverne i Sydspanien. Køberne af juletræerne får en ganske flot julegave af Sterling.
Flere gange i december vil Sterling i samarbejde med juletræsfirmaet Baum’ster flyve friske juletræer til Sydspanien – med en gratis one way Sterling-billet i trætoppen. De 100 juletræer sælges på tre adresser fredag, lørdag og søndag i Malaga-området.
”Sterling vil gerne gøre lidt ekstra for vores kunder på den spanske solkyst. Derfor flyver vi friske danske kvalitetstræer ned til de mange skandinaver, der bor der,” siger Sterlings kommunikationsdirektør, Niels Brix.