- STANDBY.DK - https://standby.dk -

SAS Norge anker spionage-dommen

SAS vil anke spionage-dommen til Højesteret. Borgarting lagmannsrett (landsretten) kom tidligere i denne uge til en anden konklusion end Asker og Bærum tingrett (byretten), som tidligere har frikendt flyselskabet

”Vi anker sagen til Højesteret fordi vi mener, at der ikke er foregået noget strafbart. Det er i øvrigt den samme konklusion, som Asker og Bærum Tingrett kom til i fjor”, siger adm. direktør Ola Strand.

Sagen handler om brug/misbrug af Amadeus, der anvendes af flyselskaber og andre rejsearrangører for at se hvilke varer og priser selskaberne tilbyder kunderne. Ansatte i Braathens havde i en periode udvidet adgang i Amadeus til Norwegians bookninger på basis af en aftale mellem Norwegian og Amadeus hvor Norwegian bad Amadeus om at give Braathens adgang fordi der var et samarbejde mellem Norwegian og Braathens. Norwegian afsluttede ikke denne adgang da samarbejdet ophørte i december 2002.

Asker og Bærum tingrett frikendte SAS i fjor, mens Borgarting lagmannsrett fandt SAS Norge skyldig i nogle af påstandene fra det norske bagmandspoliti.

Skrevet af