- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ny hastighedsrekord for tog

Et fransk højhastighedstog har sat ny hastighedsrekord for tog på skinner ved at nå op på 574,8 km/t.

Verdens hurtigste tog kan køre 574,8 km/t. Det var den hastighed et specialbygget fransk TGV-tog med 25.000 hestekræfter og ekstra store hjul nåede op på.
Rekorden blev sat af togsættet V150 på den nye højhastighedslinje fra Paris til Strassbourg. Det skete 191 km fra Paris klokken 13.16 i går.
Den gamle rekord var på 515,3 km/t. Den blev sat i 1990.
De franske statsbaner, SNCF, og togproducenten Alstrom siger, at rekordforsøget gør det ud for en test af infrastrukturen under ekstreme forhold, som ikke ville kunne lade sig gøre i et laboratorium.
Rekorden er sat på den første bane, der er bygget til at klare hastigheder på 320 km/t.
Toget benytter den såkaldte AGV teknik, og producenten forventer, at det kan køre op mod 350 km/t i kommerciel drift.
Alstrom venter at øge salget i udlandet, hvor konkurrenterne er japanske Shinkansen og tyske Inter-City Express (ICE).
Kina, Sydkorea og Taiwan er de vigtigste kunder for højhastighedstog.
(Morgenavisen Jyllands-Posten og BBC)

Skrevet af