Forhandlingerne med transportarbejdere nu også belastet af trussel om strejke for flyteknikere og tankfolk
Hvis ikke SAS bliver enige med Transport i Sverige om de løbende lønforhandlinger inden 11. oktober stoppes al flytrafik i selskabet ind og ud af Sverige. Det blev en kendsgerning i går, da der blev varslet strejke for såvel flyteknikere som tankfolk i lufthavnene, hvis der ikke forinden er indgået forlig om en ny kollektivaftale de kommende tre år.
Ifølge svensk presse har SAS tilbudt en samlet lønstigning på 7,9 procent i en tre-årig periode, men det har ikke været nok til at forhandler en aftale på plads. Forhandlingerne blev genoptaget 24. september.