- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Passager får kæmpeerstatning fra Southwest

En amerikansk kvinde er blevet tilkendt 27,5 mio. dollars i erstatning, fordi hun blev arresteret efter en rejse med Southwest Airlines.

Samantha Carrington lagde sag an, fordi hun mener, at kabinepersonalet overreagerede, da de fik hende arresteret efter flyvningen, der fandt sted i oktober 2003.

Personalet følte sig truet af, at hun greb hårdt fat i armen på en stewardesse. Carrington siger, at hun blot ville klage over dårlig service. Samantha Carrington er amerikansk statsborger med iransk baggrund.

Dagen efter anholdelsen blev mistanken mod hende droppet, da en FBI-agent støttede hendes forklaring. Hun er dog stadig på listen over passagerer, der skal gennem ekstra sikkerhedsprocedurer, og det giver hende problemer, hver gang hun skal ombord i et fly.

Southwest vil appellere afgørelsen.

Skrevet af