- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Lufthansa et mulehår foran Air France

Top 15 listen for europæiske ruteselskaber efter første halvår viser tæt opløb. - SAS er på femtepladsen med 12. 547.200 passagerer - godt ni millioner flere end Finnair. Når størrelsen bestemmes ud fra passagertallet.

Stor, større størst. Hvad passagerer angår, men ikke nødvendigvis med omsætning eller med det økonomiske resultat, der er noget ganske andet. AEA Association of European Airlines har netop udsendt sin rangliste mål efter antal passagerer i første halvår i år.



Heraf kan man se, at Lufthansa er i spidsen med 25.854.300 passagerer foran Air France med 24.683.300. Det franske selskab har sine fly belagt med godt en procent mere end tyskerne, nemlig 79,9 procent. Og det er meget i rutetrafik skulle vi hilse og sige.



Noget overraskende er British Airways langt efter med 16.367.100 passagerer på tredjepladsen – og ikke voldsomt meget foran Iberia som nr. fire med 12.945.500 og SAS som nr. fem med 12.547.200. Det er igen over ni millioner flere passager end konkurrenten fra Finnair som nr. 13 med 3,4 mio. passagerer. Men, det et være størst er jo ikke altid lykken.



I alt var der godt 171 mio. passagerer, som rejste med de 31 ruteselskaber i årets første seks måneder, ifølge AEA`s oversigt.



Air France med 79,9 procent belægning og KLM med 82,0 procent belægningsprocent er suverænt i spidsen, hvad udnyttelsen af flyene angår. Og det er der, man tjener pengene. SAS er på 72,8 og Finnair på 72,6 procent.



Her er top 15 listen, bedømt ud fra første halvår i år, hvad passagerer angår.





1. Lufthansa 25.854,3



2. Air France 24.683.3



3. British Airways 16.367.1



4. Iberia 12.945.5



5. SAS 12.547.2



6. Alitalia 11.911.5



7. KLM 11.162.5



8. Turkish Airlines 8.681,1



9. Swiss 5.685.2



10. Spanair 4.630.7



11. BMI 4.390.4



12 Austrian 4.368,6



13 . Finnair 3.480.5



14. TAP Portugal 3.396.2



15. Air One 3.236.7

Skrevet af