- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Jordan åbner nordisk turistkontor

Timingen er ikke optimal. Jordan har efter terrorbomberne forleden i landets hovedstad det gule kort fra Udenrigsministeriet. Men i næste uge får Jordans Turistråd nordisk kontor.
Italien har netop lukket sit turistkontor i Danmark.

Den internationale turisme til Jordan vokser, og det får nu Jordans Turistråd til at prøve at tiltrække flere turister fra Norden; i år forventes 14.000.

Det sker med et nyt kontor i Stockholm, hvorfra også Danmark, Finland og Norge skal betjenes.



Jordans Turistkontor åbner onsdag i næste uge med tidligere salgschef Icelandair Sverige, Kalle Byström, som turistchef.

Blandt kongerigets seværdigheder nævnes grottebyen Petra, ørken- og klippeområdet Wadi Rum, Det døde Hav samt badebyen Aqaba ved Det røde Hav.



Jordans nordiske turistkontor logerer hos GSA-bureauet Avisreps og får denne e-mail: jordan@aviareps.com – selve hjemmesiden er: visitjordan.com



Bombesprængninger på de tre hoteller i hovedstaden Amman i sidste uge fik det danske udenrigsministerium til at give Jordan ”det gule kort.”

Det betyder, at ministeriet på sin hjemmeside fastslår, at der er betydelig risiko for terrorhandling i Jordan.



Det røde kort, som gælder flere steder i nabolandet Israel, fraråder enhver form for indrejse af ikke strengt nødvendig karakter. Det røde kort er fortsat gældende i bl.a. Indonesien med Bali samt i Nepal.



ITALIEN LUKKER OG SLUKKER I DANMARK

I øvrigt har den italienske stats turistkontor, Enit, netop lukket sit kontor i København. Fremover er det planen at betjene Danmark fra regionalkontoret i Stockholm.

Skrevet af