- STANDBY.DK - https://standby.dk -

To stjerner fra Michelin

Susanne Hedegaard, dansk salgschef for det fine tyske hotel Alter Meierhof lige syd for den danske grænse, har netop fået endnu er argument når hun skal sælge ophold på hotellet. Hotellets restaurant har netop fået en ekstra stjerne hos Michelin.

Og 2 Michelin-stjerner, der har kun 15 restauranter i hele Tyskland, siger Susanne Hedegaard til Take Off.



Kokken på Alter Meierhof hedder Dirk Luther – han kom til hotellet for to år siden. Tidligere på året skaffede hans kogekunst hotellets restaurant – Restaurant Meierei Dirk Luther – den første Michelin-stjerne, og i sidste uge landede den anden.



”Restauranten laver navnlig fransk mad, også ud af huset – vi har fra tid til anden leverancer til kunder i Danmark,” siger Susanne Hedegaard.



Omtalen af den ekstra stjerne har givet ekstra bordbestillinger på hoteller.

En 4-retters menu, uden vin, koster kun 88 euro – mens en 6-retters, stadig uden vin, står til 112 euro…



Selve 5-stjernede Alter Meierhof ved Glücksborg ligger ud til Flensborg Fjord. Trods navnet blev Alter Meierhof bygget i 1999.



Susanne Hedegaard kom til hotellet for et år siden – efter to år som salgs- og marketingschef for Benniksgaard Hotel ved Gråsten.

Og efter et år på hotellet, har hun fået fem-doblet antallet af danske gæster, så de nu udgør ca. 25 % af klientellet.



Det er bl.a. sket i samarbejde med Spa Tours i Århus, Team Benns, DTF Travel i Hjørring, Dansk Bilferie og weekendopholdet.dk



”Vi vil selvfølgelig gerne samarbejde med andre danske rejsebureauer, vi giver naturligvis provision – så de skal bare kontakte mig,” Susanne Hedegaard.



Alter Meierhof har udover 54 enkelt- og dobbeltværelser plus suiter bl.a. et 1.400 m2 stort spa og wellness-område, fest- og kursuslokaler med plads til 150 personer samt en gourmetrestaurant og et brasseri.



Alter Meierhof beskriver sig selv som et forretnings- og wellnesshotel.

Til wellness-delen hører bl.a. et inden- og udendørs swimmingpool, en ”beautyfarm, tyrkisk badstue, dampbad, sauna med koldtvandsbassin, aromabad, tropebad, fitnesscenter med motionsudstyr og dagligt skiftende tilbud om f.eks. yoga, aqua-fitness og tai chi.



HB

Skrevet af