- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Cimber Sterling jubler over landsholdet

Efter Cimber Sterling tidligere på måneden blev hovedsponsor for herrehåndboldholdet er antallet af besøg på flyselskabets hjemmeside fordoblet.

De mange besøg på hjemmesiden skyldes selvfølgelig også, at Cimber Sterling er meget i vælten med sine 20 nye ruter.



”Vi havde budgetteret med at sælge 40.000 billetter på de nye ruter i januar – onsdag i denne uge rundede vi 102.000,” melder en glad salgs- og marketingsdirektør, Bjarne Rasmussen, fra Split i Kroatien, hvor Danmark kl. 17.30 i dag spiller semifinale mod Frankrig ved A-VM.



Cimber Air har gennem flere været en af Dansk Håndbold Forbunds stærke kommercielle partnere – og da de danske europamestre stod uden hovedsponsor var Cimber Sterling hurtig på startbanen.



Cimber Sterling indgik en tre-årig aftale med DHF om at være hovedsponsor for det danske herrelandshold.



Håndboldlandsholdets kampe i Kroatien har trukket over en million seere pr. kamp og reklameværdien for Cimber vurderes til op mod 20 mio. kr.





HB


Skrevet af