- STANDBY.DK - https://standby.dk -

First vil måske alligevel drive Mogenstrup Kro

Den kendte kro og konferencested er netop sat til salg, selv om det var meningen, at First Hotels skulle drive den videre efter en renovering i 2011.

Mogenstrup Kro har ligget stille hen i længere tid, hvilket blandt andet har fået Næstveds borgmester til at stille spørgsmål ved, hvad der egentlig sker efter lukningen. Kroen har været flittigt benyttet til konferencer og til mange weekendophold, og i det hele taget skabt aktivitet på egnen syd for Næstved.



Nu har First Hotels søsterselskab, Host, imidlertid sat kroen til salg, hvilken godt kunne se ud til at være en overraskelse for hotelkæden.



“Planen var, at Host skulle renovere, og vi skulle drive kroen igen fra 2011, men nu har Host valgt at prioritere anderledes, siger adm. direktør for First Hotels, Michael Telling, til Take Off.



“Jeg vil dog ikke udelukke, at First fortsat vil drive kroen, hvis den mulighed viser sig med en ny ejer, ” tilføjer han.

-ejv

Skrevet af