- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Sterling fra Aalborg til Paris

Med to ugentlige afgange fra Aalborg til Paris åbner Sterling den første og eneste direkte rute fra Aalborg til Paris.

”Sterling er allerede det flyselskab med flest afgange fra Aalborg ud i Europa. Man kan nu flyve direkte med Sterling fra Aalborg til London, Malaga og fra 2. april også til Paris,” siger Michael T. Hansen, kommerciel direktør i Sterling.



Aalborg Lufthavn begejstret for den nye rute.

”Aalborg Lufthavn har i det sidste år oplevet et boom i antallet af passagerer. Sterlings afgange til Malaga og London har været stærkt medvirkende til, at antallet af udenrigspassagerer næsten blev fordoblet i 2007. Heldigvis er det ikke kun nordjyder, der rejser til London. Der er også et stigende antal englændere, som benytter ruten til et besøg i Nordjylland,” siger William Bluhme, lufthavnsdirektør, Aalborg Lufthavn.



Sterling gør det samtidig nemmere at rejse til en række andre destinationer. Rejsende fra Aalborg kan i første omgang flyve via København til Nice, Budapest, Las Palmas, Barcelona, Milano og Malaga med ét boardingkort og ét bagage check-in ved afrejse i Aalborg. Sterling vil løbende tilbyde denne service på flere afgange.



Sterling har over 80 ruter i Europa og flyver fra København, Billund, Aalborg, Oslo, Malmø, Gøteborg og Stockholm. Selskabet opererer 25 Boeing 737-800, -700 og -500.

Sterling har hovedkontor i København og er en del af islandske Northern Travel Holding.

Skrevet af