- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Qantas Airways købt for 49 mia

Det er opkøbenes og fusionernes tid i den internationale rejsebranche.

Australiens største luftfartsselskab, Qantas Airways, har accepteret et købstilbud på 8,7 mia. dollar (49 mia. kr.)fra et konsortium anført af Macquarie Bank og Texas Pacific Group.



I modsætning til branchekollegaerne udmærker Qantas sig ved at have leveret overskud år ud og år ind de seneste 14 år, skriver nyhedsbureauet Direkt.



Kursen på Qantas sluttede torsdag under budkursen på 5,60 australske dollar, fordi der er spekulationer om, at den australske stat måske vil blokere for en overtagelse. Qantas transporterer to ud af tre indenrigspassagerer i Australien, og myndighederne kan indtage det standpunkt, at et salg af Qantas ikke er i landets interesse.



Singapore Airlines steg efter meddelelsen med 1,8 pct. til det højeste kursniveau i seks år. Et salg af Qantas kan give Singapore Airlines mulighed for at indlede flyvninger fra Australien til USA.



Hidtil har de australske myndigheder afvist Singapore Airlines’ gentagne henvendelser om at få lov til at indlede trans-pacific flyvninger fra Australien for at beskytte landets egne selskaber mod øget konkurrence.






Skrevet af