- STANDBY.DK - https://standby.dk -

SAS tillader brug af mobil- telefoner – blot ikke til samtaler

SAS bliver det første flyselskab, der tillader at et antal funktioner i mobiltelefoner må anvendes under flyvning. I såkaldt “flight-safe mode” er mobiltelefonen tændt, men uden at sende eller modtage signaler og påvirker dermed ikke flysikkerheden. Nye mobiltelefoner som fx. Sony Ericsson P800 har den flysikre funktion. Med den kan den SAS’ flypassagerer eksempelvis opdatere ...

SAS bliver det første flyselskab, der tillader at et antal funktioner i mobiltelefoner må anvendes under flyvning. I såkaldt “flight-safe mode” er mobiltelefonen tændt, men uden at sende eller modtage signaler og påvirker dermed ikke flysikkerheden.



Nye mobiltelefoner som fx. Sony Ericsson P800 har den flysikre funktion. Med den kan den SAS’ flypassagerer eksempelvis opdatere mobiltelefonens kalender, skrive e-mail og noter, redigere dokumenter,

spille spil og lytte til musik samt anvende mobiltelefonens indbyggede

kamera – alt sammen uden at ringe.



”Ambitionen er at imødekomme kundernes krav om at kunne arbejde og

kommunikere på rejser, også i luften,” siger Ulf Ingnäs, som har ansvaret for produkter ombord på Scandinavian Airlines. I forvejen kan SAS-passagerer anvende anden elektronik på flyene, blot de ikke sender eller modtager signaler, fx. bærbare computere, PDA og DVD/CD-afspillere.



Fra næste år vil Lufthansa, British Airways, Japan Airlines og SAS også tilbyde internetopkobling på en række af dets oversøiske flyvninger. Boeing har i samarbejde med Lufthansa og British Airways testet systemet med succes.

Skrevet af