- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Campingrådet bag campingpladser i Beijing til OL 2008

Campingrådet skal være med til at projektere og rådgive Kina om opførelsen af en række campingpladser forud for OL Beijing i 2008.

Campingrådet skal samarbejde med BVCD (Sammenslutningen af tyske campingpladser) om projektet. I første omgang skal der opføres en modelcampingplads i Beijing, og inden OL skal der anlægges yderligere 6-8 nye campingpladser.

En tysk-dansk delegation har netop været i Kina og indgået de endelige aftaler med de respektive kinesiske organisationer inden for ferie og turisme.

“Projektet er en unik chance for os i Danmark for at vise hele verden, hvorfor det er, at vi med rette selv synes, at vi har nogle af verdens bedste campingpladser. Målet for Kina er at få opbygget moderne og tidssvarende campingpladser, og dertil har de ønsket et samarbejde mellem turist- og campingrelaterede organisationer i Europa og Kina. Tyskland er med som det i enhver henseende største europæiske campingland, og Danmark er med, fordi vi her i landet har et topmoderne og unikt 5-stjernet klassifikationssystem,” siger direktør Poul Fejer Christiansen, Campingrådet.

Skrevet af