- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Global direktør ansat for VIA Travel Marine

Efter opkøbet af Broströms Resebyrå i maj 2006 satser VIA Travel Group nu endnu stærkere på Marine sektoren.

Selskabet danner en egen global enhed for dette voksende forretningsområde, og ansætter direktør VIA Travel Marine Global Peter Skoglund (52) Peter Skoglund har stået for opbygningen af Broströms Resebyrå i både Göteborg og Manila. Bureauet er i dag Sveriges stærkeste aktør på markedet for Marine Travel (sømandsrejser).

“Denne organisation, som nu fusioneres ind i VIA, vil optimere arbejdet med at tilbyde bedre service og merværdi til VIAs eksisterende og nye shippingkunder”, siger Koncernchef i VIA Travel Group, Egil Riisnes.

VIA Travel Group har en veldefineret vækststrategi, og købte i juni 2006 VIA Vestfold AS med 3 rejsebureauer i Norge.

For at ekspandere yderligere ønsker VIA at øge indsatsen på salg generelt, herunder især marine salget. VIA Travel Marine tilbyder tjenester i alle de skandinaviske lande.

Den store Shipping-afdeling i Oslo flyttes organisatorisk fra VIA Travel Oslo erhvervsrejser, til det nye VIA Travel Marine. For kunder med filippinsk bemanding tilbydes service i Manila fra vores salgskontor med skandinavisk ledelse. VIA Travel Marine tilbyder en totalløsning, hvor vi garanterer bedste pris og kan konsolidere rejseudgifterne til vores kunder.

Skrevet af