- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Sun-Air må aflyse flere afgange

Over halvdelen af piloterne hos Sun-Air strejker fortsat, det får nu selskabet til at aflyse en række afgange.



Til 30. maj er de daglige flyvninger mellem Billund og Düsseldorf indstillet.



På fredag flyves der ikke fra Billund og Århus til Gøteborg, mandag i næste uge er flyvningen fra Billund til Manchester indstillet og mellem 27-29. maj betjenes BA8231/32-ruten mellem Billund og Paris ikke.



Op mod 35 af Sun-Airs piloter skønnes at deltage i strejken som begyndte i lørdags, efter piloter organiseret i Flyvebranchens Personale Union havde nedstemt forslag til ny overenskomst.

Sun-Air har 200 medarbejdere, heraf 50 piloter.



Mandag i denne uge lukkede Sun-Air sin rute mellem Billund og Oslo.






Skrevet af