- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Finnair fordobler passagertal til Asien

På årets første syv måneder havde Helsinki Lufthavn 455.000 passagerer til Asien – det er mere end en fordobling fra samme tid i fjor og dermed ny rekord.

Det er selvfølgelig Finnairs fremgange på dets halve snes ruter til Asien som giver dette boom.

Alene i sidste måned voksede antallet af passagerer mellem Helsinki og Japan, hvor Finnair betjener tre destinationer, med 73 %, mens væksten på Kina – her har Finnair fire destinationer – voksede 55 % sammenlignet med juli i fjor.



Tallene stammer fra den officielle statistik fra Finavia, Finlands modsvarighed til Statens Luftfartsvæsen.



I årets første syv måneder var der i gennemsnit 65.000 passagerer om måneden til og fra Asien fra Helsinki – mod 29.500 i snit om måneden i samme periode i fjor.



Finnair flyver foreløbig nonstop til Beijing, Kanton, Shanghai, Hong Kong, Bangkok, Tokyo, Osaka og Nagoya samt Singapore med et stop. Fra 30. oktober bliver næste langrute destination indiske New Delhi.


Skrevet af