- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Stor golf-resort til Djursland

Djursland får et golf-resort, som bliver Nordeuropas største.

Djurs Sommerland får nu en anden turistattraktion som nabo, idet Midtdjurs Kommune i aftes godkendte lokalplanen for etableringen af Nordeuropas største golf-center. Projektet, der får en salgsværdi på over 1 mia. kr.,  kommer til ud over fire golfbaner at omfatte 300-550 ferieboliger og godt et par tusinde sengepladser samt badeland, tennis-, petanque-, bowling- og skøjtebaner, restauranter, caféer og butikker. Feriecenteret vil brede sig ud over 171 hektar naturskønt område.
Der forventes en enstemmig vedtagelse i byrådet: ”Der har aldrig været sat spørgsmålstegn ved dette projekt, der hænger meget fint sammen med vores egne handlingsplaner for turistudvikling,” siger borgmester Kim Dalgaard Poulsen.
Projektet får ikke økonomisk kommunal støtte. Det er udviklet af iværksætteren Poul Anker Lübke, som indtil videre har investeret en snes millioner i projektet, som skal finansieres gennem salg af ferieboliger, mens golfanlægget skal sælges på golfaktier.
(Jyllands-Posten, 24/2)

Skrevet af