Niveauet af nedskæringer i flytrafikken fra juli til december er beregnet til 14 millioner færre flyvninger på verdensplan.
Det betyder det laveste aktivitetsnivesu siden anden halvdel af 2005, lyder beregninger fra det internationale luftfarts data-selskab OAG.
Alverdens flyselskaber vil udbyde 3.67% færre flyvninger og 2.76% færre sæder end de gjorde for blot et år siden, lyder data-selskabets beregninger.
”Antallet afspejler flybranchens forsøg på at tilpasse sig det økonomisk svage klima, men ikke desto mindre er kapaciteten fortsat næsten 20% højere end niveauet fra befyndelsen af dette århundrede”, hedder det i rapporten.
OAGs analyse dækker alle fremtidige ruteflyvninger, som de er oplyst af flyselskaberne selv og giver et øjebliksbillede af den situation, der kan forventes med hensyn til aktiviteten i perioden fra juli til december i år.