En herlig sensommerfredag med stor aktivitet venter. Redaktionen var kørt i stilling til at skulle beskæftige sig meget med en strejke i Sterling. Det blev for alle parter heldigvis ikke til noget. Vi har også nok andet at skrive om i Weekly kl. 12.
Sammen med A& B Analyse har vi testet danskernes fornemmelse for krydstogter. Er den ferieform stærkt overdrevet i pressens behandling. Læs resultatet af afstemningen blandt 1.500 danskere.- En anden undersøgelse af samme art ser ud til at pege på, at de igen smiler i SAS. Meget rart med lidt jubilæumsstemning. – Derudover arbejder vi med følgende overskrifter: 83- årig pilot fra San Diego , der var i cockpittet på SAS første flyvning over Atlanten til New York, fortæller Take Off, at han glæder sig til gensyn i weekenden med Kastrup Lufthavn. – EU’s forslag om håndbagage på fly går klart mod amerikanerne, men ventes vedtaget efter 27. september – Kendt erhvervsbureau styrker selvbooking – Sterling vil ikke underbyde sig selv – Alaska med omstridt miljøafgift får krydstogtsrederier til at rase – Take Off udkommer med 100 sider og to store temaer om Royal Caribbean Cruise og SAS før og nu i 60 år. – På gensyn kl.12