- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Asien vil kæmpe for turismen

De lande, som flodbølgekatastrofen ramte, er særdeles bekymrede for katastrofens effekt på turismen. Derfor er de nu gået sammen om en indsats for at støtte turismen i området. Kredsen af Asean-lande mødes i denne uge for at diskutere, hvordan turismen atter kan skubbes i gang i de berørte områder, som er stærkt afhængige af turisme-indtægterne. ...

De lande, som flodbølgekatastrofen ramte, er særdeles bekymrede for katastrofens effekt på turismen. Derfor er de nu gået sammen om en indsats for at støtte turismen i området. Kredsen af Asean-lande mødes i denne uge for at diskutere, hvordan turismen atter kan skubbes i gang i de berørte områder, som er stærkt afhængige af turisme-indtægterne. En af planerne er, at asiaterne skal lokkes til at rejse meget mere i deres egen region.
Ifølge de thailandske myndigheder står landet til at tabe 4,5 mia. kr. i 2005 som en direkte konsekvens af flodbølgen. Samlet udgør turisme-indtægterne 150 mia. kr. og 4,8 pct. af bruttonationalproduktet i Asean-landene. Turismen for hele Asean-området forventes dog at stige væsentligt i 2005. Således forventer de 10 lande 50 mio. turister i år.
(Jyllands-Posten, 25/1)

Skrevet af