- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Batman vs. Batman


En tyrkisk borgmester har sat sig op imod superhelten over dem alle.



Huseyin Kalkan er borgmester i den tyrkiske by Batman, og han mener, at skaberne af superhelte-filmene om den flyvende flagermus har misbrugt byens navn. Der er kun én Batman i denne verden.



”Uden at sige det til os har filmskaberne taget navnet fra vores region,” forklarer Huseyin Kalkan.



Borgmesteren har sagt, at hvis det bliver nødvendigt, vil han drage til USA og rejse en sag mod »den falske« Batman.



Batman er hovedbyen i Batman-provinsen, som ligger i den kurdiske del af Tyrkiet. Både by og region er opkaldt efter Batman-floden, der løber gennem området, som er rigt på olie. Byens hovedindtægtskilde – der altså nu kan forsøges forøget med sagsanlæg mod Hollywood – er et olieraffinaderi, der blev bygget i 1955.




Skrevet af