Det går bedre med at få gæster til at overnatte på hoteller og i feriecentre i Syddanmark.
I Ribe Amt har der været 23 procent flere overnatninger i januar i forhold til samme måned sidste år.
Ringkøbing har oplevet en fremgang på ti procent, og i Vejle Amt er der sket en fremgang på fem procent. Januar er normalt en stille måned, så direktør Peer Kristensen for Region Sydøst- og Sønderjyllands Turismeudviklingsselskab (RST) glæder sig over den positive udvikling.
Peer Christensen mener, at fremgangen i overnatninger bl.a. skyldes, at danskerne har fået flere penge mellem hænderne. Når der kommer nye overnatningssteder til, kommer der således også flere overnatninger – man stjæler ikke fra hinanden.
Det er ikke bare flere overnatningsmuligheder, der skaber overnatninger. Ifølge Peer Kristensen skal man også sørge for, at der er nogle ting, som folk kan bruge deres penge på.
Der skal være attraktioner, som kan tiltrække folk hele året rundt, og helårsturismen skal udvikles meget mere fremover.