- STANDBY.DK - https://standby.dk -

180 kendelser fra ankenævn

De fleste kendelser fra Pakkerejse-Ankenævnet omhandler kvaliteten af de benyttede hoteller.

Det gælder for dårlig indretning eller værelser, der var for små, skriver politiken.dk. Klager over indkvarteringerne førte til 36 kendelser fra ankenævnet, svarende til 20% af de i alt 180 kendelser, der blev afsagt i løbet af 2010.

 

13,4% af det samlede antal klager handlede om udflugter eller forskellige koncerter.

 

I alt blev der behandlet 268 sager, men heraf nåede de 88 aldrig frem til en egentlig kendelse fra ankenævnet, men blev trukket tilbage, eller der blev indgået forlig mellem parterne inden det kom så vidt.

 

Pakkerejse-Ankenævnet tager sig udelukkende af arrangementer, hvor der indgår flere elementer, som for eksempel både rejse og indkvartering. Som noget nyt vil ankenævnet på sin hjemmeside i fremtiden indrette en ’Smiley-sektion’, hvor rejsearrangører, der ikke lever op til ankenævnets kendelser. bliver nævnt og forsynet med en sur ’Smiley’.

Skrevet af Flemming Juul