- STANDBY.DK - https://standby.dk -

CWT-ansat bortvist efter anholdelse

CWT’s IT-afdeling opdagede i sidste uge ulovligt billedmateriale på en menig medarbejders computer i firmaets danske hovedkvarter. Den ansatte er nu sigtet af politiet og bortvist fra CWT.

Ved en rutinemæssig gennemgang af lagrede dokumenter på erhvervsrejsebureauet CWT’s server, opdagede firmaets IT-afdeling i sidste uge stærkt stødende og strafbart billedmateriale.



CWT’s ledelse kontaktede omgående kriminalpolitiet som kort efter diskret kom til bureauets hovedkvarter, kiggede på nogle af billederne og fandt beviser til at støtte en anholdelse. Uden dramatik blev medarbejderen i tarifafdelingen anholdt og ført ud. Da politiet dagen efter meddelte CWT, at medarbejderen have erkendt og at der var rejst sigtelse, blev ansættelsen stoppet med en bortvisning.



”Anholdelsen skete udramatisk; vore øvrige medarbejdere blev informeret umiddelbart efter anholdelsen. CWT har en helt klar IT-politik, som hver ansat har skrevet under på at ville holde; denne politik forbyder bl.a. den slags billedmateriale,” siger CWT’s kommercielle direktør, Mette Christensen, til Take Off.

Skrevet af