Nyheder man måske ikke kan undvære på en af årets første arbejdsdage
Det er altså bare ærgerligt for ham. Den saudiarabiske prins Alwaleed bin Talai bin Abdilaziz al Saud. Han fik ikke sit nye fly, kæmpe Airbus A 380 under juletræet, men tværtimod besked om, at det første leveres i 2012. Nu må han klare sig med sin Boeing 747 nogle år endnu.
Der var ingen sne i Tivoli i november og december. Det gik naturligvis ud over julestemningen, selv om der var masser af kunstig sne. I hvert fald faldt besøgstallet med 75.000 færre besøgende i forhold til året før. I alt kom 890.000 forbi til jul.
Det er ikke så let med forbud mod rygning rundt om i verden. Med indgangen til januar kom det endelige forbud i Portugal. Og så ville skæbnen, at manden der stod i spidsen for kampagnen og lovforslaget, selv blev taget efter midnat på casino i alt andet end et rygestop.
Apropos rygning var et rygeforbud i går til debat i det tyrkiske parlament. Forbuddet skal gælde i alle lokaler åbne for offentligheden. Desuden i alle transportmidler som hyrevogne, tog og færger. Tyrkerne ryger værre end de fleste. 40 procent over 15 år ryger. Hvis forslaget vedtages følger seks måneder til at indrette rygerrum.