”Dum og naiv.” Sådan betegner formand for Danmarks konference- og kursushoteller samt tidligere formand for Horesta, Egon Klitgaard, regeringens rygepolitik. Klitgaard startede debatten om rygning på restauranter med opfordring til daværende sundhedsminis
Af Egon Klitgaard
Efter møder med sundhedsministeren i 2004, kom regeringen i 2006 med krav om, at restauranterne skulle skilte med deres røg-politik. En politisk manøvre for at sikrer ro på området.
Den nye rygelov, som sikrer at rygerne stadig kan ryge indendørs i restauranter under 40 kvadratmeter er helt ude i hampen – og langt fra, hvad vores medarbejdere i branchen har brug for, og hvad branchens troværdighed kan holde til.
Det drejer sig om to ting:
For det første er det gennem veldokumenterede undersøgelser i Danmark bevist, at passiv røg er dødelig for medarbejdere som ikke har nogen valgfrihed når de skal passe arbejdet og gå i røgen dag ud og dag ind.
For det andet er der med den nyvedtagne lov en helt uacceptabel forvridning af konkurrencen, skabt af regeringen.
Der er flere ikke-rygere end rygere i samfundet, og det er allerede ”accepteret” blandt befolkningen ved private besøg, at der skal tages hensyn.
Hvorfor så denne lavpris-løsning, der sikrer at medarbejderne på de små restauranter er tvunget til passiv rygning? Det kan simpelt hen ikke være rigtigt.
En ting er et forbud, – som man godt kan forstå vækker bekymring, men at give restauranter opmålt efter en tilfældig 40 kvm regel lov til at lade folk ryge og medarbejderne blive tilrøget. Det er både dumt og naivt.
Man kunne spørge sig selv: Hvorfor overhovedet indføre et rygeforbud, hvis folk alligevel må ryge på det lille sted. Er svaret, at medarbejderne på de små restauranter ikke er så meget værd?
For svaret kan da ikke være, at det er for sundheden for gæsterne eller medarbejderne?
Må vi bede om en klar udmelding fra den taktfaste regering i stedet for denne halvradikale løsning.