- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Lyn-exit af direktør for Københavns Havn

Henning Hummelmose har forladt direktørstolen med omgående virkning

Københavns Havn meddelte i dag, at direktøren for havneselskabet, Henning Hummelmose, med omgående virkning er fratrådt ”efter gensidig overenskomst”. Hummelmoseskal dog fortsætte som ”kommitteret” i det nye år, med ansvar for særlige opgaver.

Ifølge Børsens Nyhedstjeneste vil formanden for havneselskabet, departementchef Jacob Heinsen, ikke kommentere Hummelmoses pludselige fratræden. Dagbladet Børsen har ringet til Københavns Havn, og har fået oplyst, at han ”ikke er her længere” og er blevet henvist til bestyrelsesformanden.

Københavns Havn A/S ejer 50 % af havneselskabet Copenhagen Malmoe Ports, i hvilket Hummelmose var næstformand i bestyrelsen. Det har ikke været muligt at få oplyst, om hans fratræden også betyder, at han nu forlader denne bestyrelsespost.

Skrevet af