- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Fortsat fremgang i Billund

Samlet steg passagertrafikken i Danmarks næststørste lufthavn 8 % i sidste måned – størst fremgang havde udenrigsruterne med over 33 %.

Passagervæksten på Billunds udenrigsruter fortsætter. I sidste måned var der 35 % flere passagerer – 138.000 – end samme måned i fjor. De største destinationer på Billunds udenrigsruter var i september: Amsterdam, London, Oslo, Frankfurt og Paris.



Lufthavnens næststørste passagergruppe, charter, faldt i sidste måned 17 % til 94.000 passagerer – årsagen var, at der i september i år var fire weekender mod fem i fjor.



Specielt i ydersæsonen er chartertrafikken lørdage og søndage. Billund havde i weekenden 27. og 28. september ca. 12.000 chartergæster – på en almindelig hverdag er under 1.000 charterrejsende.



Der var fortsat vækst for lufthavnens tredje passagergruppe – sidste måned var der over 12.000 indenrigspassagerer, en stigning på 11 % i forhold til samme måned i fjor, oplyser lufthavnen.

Skrevet af