Luftfartsselskabet kæmper både med spionagesag og lukning af teknisk base i Sola.
SAS i Norge må kæmpe med et dyk i det i forvejen ramponerede image. Industrispionagesagen mod konkurrenten Norwegian, har bredt sig til flere ledere i SAS, og afsløringen kan ende med en erstatningssag.
Samtidig kritiseres afgående koncernchef Jørgen Lindegaard for at have lukket en teknisk base i Sola i Norge, dermed forsvinder 265 arbejdspladser og den tekniske vedligeholdelse samles i Gardermoen Lufthavn udenfor Oslo.
(Jyllands-Posten 19. 6. 2006)