- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Scandic fik stort underskud

De 19 danske Scandic-hoteller tabte i gennemsnit 1 mio. kr. om uge i sidste regnskabsår.

Regnskabet for Hilton-Scandics 19 danske hoteller i 2003 gav et underskud på 52 mio. kr. ud af en omsætning på 547 mio. kr. Et tabsgivende ejendomssalg og den økonomiske stilstand, der har medført færre overnattende gæster, er årsagen til underskuddet i 2003.



”Der har været en meget hård konkurrence – særligt i København,” siger Tonny Poulsen, økonomidirektør for Hilton-Scandic-hotellerne, til Jyllands-Posten.



Hilton Copenhagen Airport indgår ikke i regnskabet. Lufthavnshotellet drives af Hilton-Scandic for et årligt management-fee, mens omsætningen på ca. 125 mio. kr. indgår i regnskabet for ejeren, Københavns Lufthavne.



Hilton, der ejer Scandic-kæden, menes at køre med pænt overskud i Københavns Lufthavn.

Skrevet af